Sådan lyder titlen på en bog, der for nyligt er udkommet. Der er tale om en samling af danske forfatteres vinkler på debatten om evolution og intelligent design, der som bekendt hærger ikke mindst USA i disse år. Min nysgerrighed overvandt min SU-inducerede nærighed, så jeg var ude og investere i bogen, og efter at have indtaget den i to mundfulde syntes jeg, at den skulle have et par ord med på vejen her på Ursuppen. Det bliver en relativt slavisk kapitelgennemgang, plus lidt hug til ID-tilhængeren Jakob Wolf.
Første kapitel er skrevet af Olav Hammer (professor i religionsvidenskab på SDU), og handler om kreationismens historie. Der gribes helt tilbage til det gamle Grækenland, de antikke bibelske teologers livtag med skabelsesberetningen omtales, og historien føres frem til vore dage. Selve indholdet i Intelligent Design (ID) omtales ikke meget, men resten af kapitlet er en fin gennemgang.
Så tager David Favrholdt (professor i filosofi ved SDU) over med et kapitel om Darwins liv og levned, herunder en kort, men udmærket gennemgang af evolutionsteorien som videnskaben forstår den. Dette er især vigtigt, fordi ID-tilhængere ofte kritiserer en selvopstillet stråmandsversion af evolutionsteorien, der vitterlig er åndssvag.
I næste kapitel beskriver Niels Henrik Gregersen (professor i teologi på KU) ID’s nyere historie, med fokus på de amerikanske retssager, der har været så vigtige for hele debatten. Der er også en teologisk kritik, men den finder jeg som ateist ret så ligegyldig. Heldigvis fylder den ikke så meget.
Jens Hebor (lektor i filosofi på SDU) retter i bogens længste kapitel et filosofisk/logisk (og ikke mindst overbevisende) angreb på ID med fokus på biokemikeren Michael Behes argumentation om irreducibel kompleksitet og William Dembskis forsøg på at finde en metode til at detektere design i naturen. Det er et af bogens mest langhårede kapitler, som kræver et højt akademisk niveau at følge med i. Jeg skal gerne indrømme at jeg ikke fangede alle pointerne, men når jeg nu har brugt penge på bogen gør det vel ikke noget, at der er noget at vende tilbage til 
.
Herpå følger bogens største kontrastvirkning. Teologen Jakob Wolf (KU) har som antologiens eneste ID-tilhænger den utaknemmelige opgave at forsvare sig mod resten af forfatterne; utaknemmeligt ikke mindst fordi flere af hans centrale argumenter på forhånd er blevet gendrevet af Favrholdt, Gregersen og Hebor. Ikke mindst virker Wolf ikke særlig overbevisende, fordi han uden at give indtryk af at have synderlig forståelse af emnet kort og godt afviser evolutionsteorien som komplet forklaringsmodel. Kapitlet får også særpræg af, at Wolf på mange punkter afviger fra mainstream ID-teori som formuleret af Behe og Dembski. Wolf fremfører i øvrigt velkendte pointer fra hans bøger Rosens Råb og Naturlig Kærlighed, og jeg vil lige tage en time-out til at kritisere nogle af hans argumenter nøjere.
Efter min mening begår Wolf i kapitlet tre intellektuelle brølere, under overskrifterne analog erkendelse, fænomenologisk erkendelse og intelligent design i naturen og etik.
Analog erkendelse. Dette er en af Wolfs kæpheste. Det er et argument, der i al sin simpelthed går ud på, at hvis man kan drage en analogi mellem to ting eller fænomener, så er det en gyldig kilde til at opnå ny viden (Wolf bruger her gummi-begrebet ”erkendelse”). Eksempelvis er en rose ligesom en maskine sat sammen af dele, og da en maskine er designet, kan vi konkludere, at det er en rose også. Denne tankegang gjorde Holberg grundigt grin med i Erasmus Montanus, og det undrer mig ærligt talt at Wolf kan bruge denne logik med et straight face. Analog erkendelse kan bruges til at sætte os på sporet af ting, der bør undersøges nærmere, men det er helt uholdbart at konkludere på baggrund af analogier.
Fænomenologisk erkendelse. Dette er Wolfs andet store angrebspunkt. Det går i al sin enkelthed ud på, at hvis vi umiddelbart synes at f.eks. en rose er designet, så er det nok fordi at den er det. Wolfs projekt er kort og godt en rehabilitering af mavefornemmelsen som en god kilde til viden, og modargumentet er, som Lone Frank påpeger (DR2 Deadline 29/5-07; der kan desværre ikke linkes direkte), indlysende: for nogle hundrede år siden var det en fænomenologisk erkendelse, at jorden er flad. Læg hertil, at denne erkendelse er meget mere subjektiv end Wolf giver udtryk for, hvilket han kun kan forklare ved at anklage sine kritikere for ”falsk bevidsthed”. Dermed er Wolfs projekt også et opgør med selve den subjektivitets-skepsis, som er kilden til videnskabens store succes.
Intelligent design i naturen og etik. Nu bliver det for alvor spøjst. Wolf dedikerer en del spalteplads på at argumentere for, at darwinismen må medføre at vi svækker etikken, fordi den så ikke kan begrundes i selve naturen. Det er angiveligt fordi naturen ikke bare råber ”design!”, men også ”du må ikke slå ihjel!”. For det første er det en meget særpræget opfattelse af naturen, at den opfordrer til ikke at slå ihjel; tværtimod er drab og død mere end noget andet naturens orden. For det andet er det klassisk naturalistisk fejltagelse, at det bør diktere vores etik. For det tredje kan man spørge, om design er ensbetydende med at vi bør opføre os ordentligt. Det kunne jo tænkes, at den uspecificerede designer havde lavet verden fordi han syntes at det var sjovt at se os slås og dræbe. Det skal naturligvis ses i lyset af, at Wolf allerede har kristendommen som forudsætning for hans opfattelse af sagen. Slutteligt er det endnu et sørgeligt eksempel på teologernes forkærlighed for at diskutere videnskabelige teoriers etiske og moralske konsekvenser som om de havde noget indflydelse på om vi bør godtage teorierne som sande eller ej.
Back on track: Jakob Christensen-Dalsgaard står som lektor i biologi på SDU som eneste naturvidenskabsmand i flokken med et kapitel om ID som biologisk teori. Kapitlet virker en smule malplaceret, da det ikke som de andre har et særligt veldefineret emne. Det er spredt fægtning med lidt historie om evolutionsteoriens udvikling, rettelse af nogle almindelig misforståelser af evolutionslæren og kortfattet kritik af Behe, Dembski og Wolf. Ikke desto mindre har han mange gode pointer, og han skal have point for at påpege fejltagelsen i at omtale evolutionsteorien som ”darwinisme”. Dét ord lægger op til den misforståelse, at teorien står og falder med Darwins formuleringer, hvilket helt ignorerer de følgende 150 års forskning. Desværre falder hovedparten af antologiens andre forfattere i denne sprogfælde.
Søren Harnow Klausen (lektor i filosofi, SDU) tager i næste kapitel fast i et relevant videnskabsteoretisk problem, nemlig spørgsmålet om, hvad der adskiller en videnskabelig teori fra en ikke-videnskabelig ditto, også kaldet demarkationsproblemet. Det er fokuseret og kort, og godt at få forstand af.
Herefter tager Jan Faye, lektor i filosofi ved KU, fat i ID ud fra formel logik og et princip om kausal lukkethed, som sandt at sige gik hen over mit hoved. Læg hertil lidt kritik af Jakob Wolf, og kapitlet ender med at eksemplificere bogens største problem: antologiens forfattere overlapper ofte hinanden, og her sent i bogen begynder man at få følelser af déjà vu.
I næstsidste kapitel griber Gorm Nissen (ph.d.-studerende på KU) fat i kritikken af evolutionsteorien som en legitimering af en alle-mod-alle etik, ved at vise at altruisme kan opstå ved almindelige evolutionsprocesser. Det er langt, det er teknisk-matematisk-psykologisk, stort set løsrevet fra resten af bogens tema, og kapitlet kunne uden problemer være skåret ud.
Heldigvis følger bogens sidste, og måske mest interessante kapitel. Caroline Schaffalitzky de Muckadell (fantastisk navn!) giver en oversigt over de danske bestræbelser på at indføre ID i dansk skoleundervisning, hvilket i praksis vil sige i kristne og muslimske friskoler. I en debat, der præges af amerikanske forhold, er det ganske forfriskende at få lidt fokus på hjemlige forhold, og det er en fremragende afslutning på bogen, der lægger op til flere undersøgelser af ID og kreationisme i Danmark.
Konklusion: en udmærket bog at sætte sig ind i debatten med, især hvis man er interesseret i de filosofiske og videnskabsteoretiske aspekter. Ikke mindst kapitlerne af Wolf og de Muckadell sørger for, at bogen har et unikt islæt, der ikke kan hentes lige så godt i den amerikanske litteratur.
(^_^)
Keep up the good work!
Interesseret i ID: Se http://intelligentdesign.skysite.dk
Hej Stefan
Spændende side, godt at se at der er nogen, der forsøger at holde overblikket. Dog tror jeg at der er et større “mørketal” i form af islamiske kreationister, der ikke er videre synlige.
Godt resumé men jeg er uenig i at Gorm Nissens kapitel om altruismen er det mest urelevante kapitel i bogen. Jeg syntes lige modsat at det er et af de mest relevante. Det er nettop den “følelsesmæssige”/ moralske side af problemet som det er aller vigtigst at kunne argumentere imod, da det er det ID teorien kører mest på.. det er jo her at biologi og psykologi overlapper hinanden og bliver meget relevant og vedkommende. Så den kritik kan jeg slet ikke følge