De etablerede mediers journalister skriver fra tid til anden om blogging som fænomen. Der vinkles selvfølgelig på mange forskellige måder, men et gennemgående tema er: er blogging en konkurrent til klassisk journalistik? I dag kan man se emnet behandlet i Berlingerens leder. Et budskab er, at danske blogs ikke har været “iltning af den samfundsmæssige debat”, som mange havde håbet på. Konklusionen er (surprise!), at der stadig er brug for en kvalitetsavis til at “udvælge, verificere, perspektivere og forædle information til læsere”.
I mine øjne har lederskribenten – som så mange andre af hans slags – en grundlæggende fejlopfattelse. Først og fremmest må man gøre sig klart, at folk blogger om mange forskellige ting. Som BlogTjek07 (billedet) viste, er det kun et meget lille fåtal af blogs, der skriver om “avisegnede” emner. Langt de fleste er af den personlige dagbogsform, og der er næppe mange af den slags bloggere der selv mener, at deres skriverier er journalistik.
Så er der det lille mindretal, der i en upersonlig form handler om samfund og politik, som f.eks. denne blog. Vi går i højere grad aviserne i bedene, men: vi bedriver ikke journalistik i klassisk forstand. Her finder man ingen interviews og kun få reportager. Den menige journalist kan føle sig nogenlunde sikker i sit job.
Til gengæld konkurrerer bloggerne direkte med lederskribenterne, kommentatorerne og analytikerne, og det er nok her man skal lede efter årsagen til disses gentagne besværgelser om, at aviser er bedre end blogs. Før blogs havde kommentatorerne priviligeret adgang til spaltepladsen, og hvis man var uenig kunne man skrive et læserbrev (og håbe på at få det optaget), eller stille sig op på ølkassen nede på torvet (og blive overhørt). Nu kan man relativt let opsøge andre perspektiver via nettet. Det har afsløret, at der ikke nødvendigvis er stor kvalitativ forskel på amatørerne og de ansatte kommentatorer – og hvorfor skulle deres ord så bære så meget vægt, som de er vant til?
Det er en frihed, som længe har været tiltrængt, at bloggene er kommet til.
Utallige velskrevne og kvalificerede læserbreve er i tidens løb blevet kvalt af læserbrevsredaktører, der havde en anden mening.
falkeøje
Det lader til at journalister ikke behøver være bange for den såkaldte “borgerjournalistik”, især ikke hvis denne kun har en form, hvor den aldrig kommer ud over rampen som andet end læserbreve. Se også henvisningen her til diskussion om begrebet.
Ja, borgerjournalistik kræver jo, at man aktivt opsøger nyheder ude i samfundet, og det er ikke noget der i sig selv betaler regningerne. Amatører som os kan realistisk kun samle indtryk fra nyhederne og vores dagligdag, og det er i grunden også hvad kommentatorerne foretager sig.
[...] På Ursuppen. Rasmus’ analyse er lige i øjet. [...]
I agree completely