En pudsig ting ved teknologisk udvikling er de ting, der driver den. Idealistisk set drives videnskaben først af nysgerrighed, og teknologien derefter af menneskehedens trang til at forbedre sine livsvilkår. I praksis viser det sig selvfølgelig, at drivkræfterne er mere banale, end skåltalerne giver udtryk for. Internettet drives frem af porno og gambling, mens computerspil er drivkraften bag udviklingen af stadig kraftigere processorer – tænk bare på den nye Playstation 3, der er 10 gange kraftigere end en PC i samme prisklasse.
Et lignende fænomen gør sig gældende med hensyn til genmodificerede (GM) dyr. Mens GM planter allerede har fundet plads i det kommercielle landbrug, har vi endnu til gode at se vidt udbredt kommercialisering af GM dyr. Kommercialiseringen drives i stedet af kæledyrsmarkedet, ganske givet fordi mange mennesker er tilbøjelige til at se meget stort på cost-benefit i denne forbindelse.
Indtil videre kan man kun købe én slags GM kæledyr, nemlig de selvlysende zebrafisk kaldet GloFish. Se billedet herunder, eller se en lille film her.
Normalt har zebrafisk blågrå og sorte striber, men GloFish er selvlysende grønne, røde eller orange, takket være specielle gener fra vandmænd eller søanemoner. Disse såkaldte bioluminescens-gener er et almindeligt værktøj i moderne molekylærbiologi, da de gør det let at se om en genmodificeringsproces er lykkedes. Man har gjort noget lignende med to andre dyr, aben ANDi og kaninen Alba, men de findes kun i ét eksemplar hver, hvor GloFish er opdrættet i hundredetusindevis af et firma kaldet… GloFish!
Det videnskabelige program, der gav ophav til GloFish, sigtede mod at koble bioluminescens-genet til en forureningsreaktion, så fiskene kunne blive billige forureningsmålere. I det perspektiv er GloFish ”kun” et eksperiment på vejen, der skulle vise at det rent faktisk var muligt at gøre zebrafiskene selvlysende. Om forureningsbekæmpende zebrafisk nogensinde ser dagens lys er svært at spå om, men GloFish synes at være en økonomisk succes i sig selv.
Det er lovligt at importere og sælge fiskene i bl.a. Taiwan og USA, men ikke i EU. Ikke desto mindre har man flere eksempler på indsmuglinger, og en akvarist i England har endda købt og opdrættet dem. Skepsis over for dyrene centrerer sig om frygt for at de skulle slippe ud og etablere sig som faunaforurening. Det er efter min opfattelse ret far-fetched – for det første har vi holdt almindelige zebrafisk i mange år uden at det har været et problem, ikke mindst fordi de er ret varmekrævende – og for det andet fordi at de kraftige farver er en enorm evolutionær ulempe.
Jeg håber, at EU med tiden vil lette på restriktionerne – jeg ville i hvert fald gerne have et stykke levende bioteknologisk historie derhjemme.
(Via Practical Fishkeeping)
“Mens GM planter allerede har fundet plads i det kommercielle landbrug”, och lika välkommen som en gapig person som man inte vill sitta nära…
Om man känner till den seriösa delen av den zoologiska branchen, är en onaturligt färgad fisk lika populär som en Tamagochi-leksak och vänder sig till den sortens människor. Vi andra misstänker att den bara kommer att utarma utbudet.
I want glofish Nau! Det er utroligt spændende at ma kan modificere orgaismer og oveertræde naturens grænser. helt sikkert jeg ville anskaffe mig et eksemplar hvis jeg kunne