I disse dage hædres forskningsverdenen ypperste præstationer med verdens måske mest prestigiøse anerkendelse: Nobelprisen! Disse gives som bekendt til forskning, der på banebrydende vis har udvidet vores forståelse af den fysiske virkelighed, og åbnet for nye teknologier og forskningsfelter. Som sådan er det en såre ophøjet og seriøs affære.
Nobelprisen har dog en mindre kendt uægte lillebror, Ig Nobel-prisen (et ordspil på ordet ignoble, uædel). Den blev indstiftet af det humoristisk-videnskabelige tidsskrift Annals of Improbable Research, og gives til forskning, som “first make you LAUGH, then make you THINK”. Årets Ig Nobel-vindere blev offentliggjort i dag (bemærk, at antallet af kategorier varierer lidt fra år til år):
Ornitologi
Ivan R. Schwab, for undersøgelsen af hvorfor spætter ikke får hovedpine. Kort sagt leder de stødet uden om hjernen og til baghovedet.
Ernæring
Wasmia Al-Houty, for at undersøge gødningbillers valg af dyrelorte. De foretrækker hestepærer og fårelorte.
Fred
Howard Stapleton, for først at udvikle en anti-teenager-højttaler, som med højfrekvent lyd (som kan høres af teenagere men ikke af voksne) kan skræmme de unge væk fra gadehjørnerne – og for senere at markedsføre ringetoner i samme toneleje, der kan høres af elever men ikke af lærere.
Akustik
D. Lynn Halpern og medarbejdere, for at undersøge præcis hvorfor det er ubehageligt at høre på negle, der bliver trykket hen over en tavle. Hint: det er lydene igen!
Matematik
Nic Svenson og Piers Barnes, der modellerede hvor mange billeder man (statistisk set) skal tage, for at få et fotografi hvor ingen blinker. Det afhænger selvfølgelig af antallet af personer på billedet, men også af lysforholdene. I godt lys kan en skoleklasse på 25 regne med ca. 11 billeder.
Litteratur
Daniel Oppenheimer, for en artikel med titlen “Consequences of erudite vernacular utilized irrespective of necessity: problems with using long words needlessly“. Konklusionen var, at jo flere unødvendige fremmedord man bruger, jo mindre intelligent synes læserne at man er.
Medicin
Francis M. Fesmire, for den kliniske rapport om, hvordan en kronisk hikke blev kureret med – ahem – digital rectal massage. “Digital” betyder i denne sammenhæng “finger-”, og så lader vi ellers den stå.
Fysik
Basile Audoly og Sebastien Neukirch, for at undersøge hvorfor tør spaghetti brækker flere steder, når man bøjer dem (følg linket og se videoen). Undersøgelsen har betydning for forskning inden for strukturel integritet.
Kemi
Antonio Mulet og medarbejdere, for at måle hvordan lydens hastighed gennem Cheddar-ost afhænger af temperaturen. Det kan jeg ikke knytte en meningsfuld kommentar til.
Biologi
Bart Knols og medarbejdere, for at vise at malariamyg bliver lige tiltrukket af fodsved og Limburger-ost. Kampen mod en af menneskeheden største svøber fortsætter.
Alt i alt et mere underholdende hold end sidste års vindere (selv om de nigerianske spam-mailere velfortjent vandt Litteraturprisen for deres fantasifulde historier om rigdomme, der lå og ventede i Vestens bankbokse og konti.). Vinderne overrækkes prisen ved en udsolgt ceremoni, der finder sted i morgen.