En historie om saltvand har ramt et par medier i løbet af ugen (DR, Berlingske). En amerikaner har udviklet en maskine, der ved hjælp af radiobølger kan få saltvand til at brænde! Der følger såmænd også en YouTube video med.
Det er i sig selv harmløst, men det gælder til gengæld ikke den medfølgende idé – måske kan vi bruge saltvand som brændstof! Alle vores energiproblemer løst i et snuptag!
Sadly, no. Sagen er den, at radiobølgerne (under forbrug af energi) spalter vandet i ilt og brint:
2 H2O –> 2 H2 + O2
Brint er som bekendt brændbart, deraf flammen. Den gule farve kommer af ligeledes spaltet natrium fra saltvandets natriumchlorid. Under forbrændingen sker denne reaktion:
2 H2 + O2 –> 2 H2O
Den skarpsindige læser har allerede set, at det er samme reaktion, men med omvendt forløb, og det kommer der altså ingen netto-energi ud af. Det svarer groft sagt til at tro, at vi kan løse vores energiproblemer ved at grave huller og fylde dem op igen. I Berlingske-artiklen bemærker journalisten, at
”[b]landt andet skal det måles, om der frigøres mere energi fra det brændende saltvand, end man skal bruge på at fyre op under de radiobølger, der tilsyneladende gør det muligt at få udskilt brinten.”
Jeg vil gerne allerede nu gætte på udfaldet af den undersøgelse. Men læs mere på Scienceblog.dk og Momiblog.
(Med undskyldning for overskriften til alle journalister, der ikke hoppede på saltvands-historien.)
Jeg mindes engang at have set en notits på forsiden af en avis (muligvis Politiken, men jeg er ikke sikker), hvoraf det fremgik, at der var for lidt syre i Østersøen. Mon ikke den historie stammede fra en svensk avis?
En ligeså mindeværdig overskrift fra en dansk avis: “Store mængder kvælstof i luften”. Eller noget i den dur. Lød dramatisk i alle tilfælde…
Nu er der jo ikke nogen signatur på dette indlæg, men argumentationen forekommer mig fuldstændig Erasmus Montansk. Har du konfereret men videnskabsmanden Rostum Roy fra Penn State University, som kalder det århundredets opdagelse. Det der er intersssant er, at man ved hjælp af radiobølger, der er meget energisvage, kan fraspalte fri brint fra vand. Som bekendt er vand en helt unik kemisk forbindelse hvor atomerne holdes sammen af såkaldte brint-broer. Hvis disse ikke var der, ville vand ikke være en stabil forbindelse.
Hvis man i stedet for at afbrænde brinten kan opsamle den, så har vi en sensation. Hvad med at undersøge tingene lidt mere ?