Bare for lige at vise at jeg ikke er død, kommer her en lille nørde-vittighed:
En biolog, en matematiker og en fysiker står og betragter et skur, da de ser en person gå ind i skuret. Der går lidt tid, hvorefter to personer forlader skuret.
Fysikeren klør sig i skægget, og mumler noget om teleportation og bevarelse af masse. Biologen klør sig i skægget, og mumler noget om kloning og jomfrufødsel. Matematikeren klør sig bare i skægget.
Efter et stykke tid mister fysikeren og biologen interessen, og går deres vej. Matematikeren klør videre, indtil han pludselig får en lys idé. Så går han selv ind i skuret, og siger “nu er skuret tomt!”