Hører teologer hjemme i Etisk Råd? Spørgsmålet blev (endnu engang) sat til debat, da Ateistisk Selskab (bl.a. i Nyhedsavisen) krævede præsterne ud af Etisk Råd. Argumentet er, at Etisk Råd i stedet skal bestå af fagpersoner som læger, biologer, filosoffer etc, da teologer ikke har andet at bidrage med end tro.
Hvor meget jeg end deler Ateistisk Selskabs grundlæggende holdninger, er jeg lodret uenig med dem i denne sag, og det hænger sammen med min opfattelse af Etisk Råds rolle. Det er nemlig en udbredt misforståelse, at Etisk Råd bestemmer noget som helst. Det gør de ikke, de vedtager kun udtalelser, som politikerne og befolkningen kan tage alvorligt eller ej. I sidste ende må beslutningerne tages i det eneste råd, der kan påkalde sig nogen som helst form for demokratisk mandat: Folketinget.
Hvorfor så overhovedet have et Etisk Råd? Det er karakteristisk, at alle de sager, som Etisk Råd tager op, handler om forhold som kun i ringe grad indgår i den normale politiske diskussion – det være sig ægsortering, aktiv dødshjælp, hjernedødskriterier og deslige. Andre etiske spørgsmål, som retfærdigheden i at omfordele samfundsgoder og grænserne mellem den personlige frihed og sociale hensyn, har i mange år domineret samfundsdiskussionen, og vi er alle fortrolige med debattens forudsætninger.
Det samme kan ikke siges om de etiske emner, Rådet tager op, og er især gældende for den bioetiske dagsorden, der karakteristisk dominerer Rådets arbejde. Her kræves ofte adgang til specialviden, og der er ikke langt mellem de logiske faldgruber. Her spiller Etisk Råd en vigtig rolle ved at strukturere debatterne, så man er sikker på at den koncentrerer sig om de relevante spørgsmål, og at alle lødige argumenter føres frem. På denne front leverer Etisk Råd en fremragende indsats, med talrige, let tilgængelige rapporter, undervisningsmateriale og hjemmesider som etikoglivet.dk og homoartefakt.dk.
Hvad så med teologerne? For at Rådet kan udfylde sin debatstrukturerende rolle, er det vigtigt, at alle relevante synspunkter er repræsenteret. Og hvor meget undertegnede og Ateistisk Selskab end beklager det, er det et uomgængeligt faktum, at en stor del af den danske befolkning har en eksplicit kristendom som primær etik-kilde. Disse medborgeres synspunkter repræsenteres fint af teologerne, og derfor skal de naturligvis være der. Mine holdninger repræsenteres til gengæld af andre medlemmer som f.eks. Klemens Kappel og Thomas G. Jensen, og jeg sørger for at stemme på politikere, der deler denne etik.
Læs også med på ScienceBlog.dk.