… handler ikke om Ny Alliances partibogstav. Den handler heller ikke om Femernbroen. Ej heller er det historien om de nye naturparker.
Nej, den er, at det videnskabelige tidsskrift Science kan rapportere om den første succesfulde hele genomtransplantation. Det er lykkedes forskerne at tømme en bakterie for DNA, og føre en anden bakteriearts DNA over i den tomme celle, der nu i alle praktiske henseender har skiftet art.
Det har store perspektiver i bestræbelserne på at skabe kunstigt liv, idet det burde være muligt at bygge et bakterielt genom fra bunden gennem ikke-biologisk syntese, som så kan indføres i en “tom” bakteriecelle. Samtidig er det en alvorlig udfordring for vitalistiske ideer om, at liv ikke er muligt uden en ikke-materiel komponent.
Læs også et interview med Craig Venter om bedriften.